KorDania har givet mange koncerter i Danmark, men koret har også sunget i Norge samt givet adskillige koncerter i Tyskland.


Koret har stor erfaring med kirkekoncerter, særligt til jul og forår, hvor programmet er præget af årstidens stemningsskabende klassiske og rytmiske sange, såvel a cappella som med akkompagnement i samme koncert.


Til personalearrangementer, højskoler og private fester udfoldes korets verdslige, akkompagnerede repertoire, mens optrædener ved indvielser og musikfestivaler giver en hel særlig lejlighed til at skrue godt op for sangen, musikken og ikke mindst tempoet.


Forespørgsel vedr. bookning af koncerter eller optagelse i koret kan ske ved at kontakte korleder Poul Lauridsen eller korets formand Tove Lykkegaard.


I øjeblikket optager KorDania flere tenor- og bassangere, så kontakt os endelig, hvis du er interesseret. Sopran- og alt-sangere er også velkommen til at tage kontakt for at blive skrevet på venteliste.


Korleder: Poul Lauridsen - tlf. 28 90 22 68 - email


Formand: Tove Lykkegaard - email