Når KorDania optræder, forsøger vi at dele følelsen i musikken med publikummet.
Vi er et semiprofessionelt kor bestående af 35 sangere, som har sunget sammen i snart 15 år og gerne optræder ledsaget af en veloplagt rytmisk trio på bas, klaver og trommer. Blandt sangerne har vi en række skønne solister, som ofte er i forgrunden for den flerstemmige sang.
Vi optræder med et blandet repertoire af klassisk og rytmisk, dansk og international musik og giver koncerter i både kirker og ved private arrangementer.